 |
| |
Strømfri dag på Nordfyns Folkehøjskole
Der blev skruet kraftigt ned for strømforbruget på Nordfyns Folkehøjskole i forbindelse med Grøn Skole projektet “Strømfri dag”.
“Højskolen fik sidste år tildelt titlen Grøn Højskole (Frilufrådets kampagne “Grønt Flag”) og den skal vi gøre os fortjent til at bevare”, siger Mette Højland, som er tovholder på projektet.
Efterårsholdet igangsatte affaldssortering og her i foråret har Højskolen fokuseret på strømforbruget. Eleverne har foreslået forskellige energiprojekter og en af de gode ideer var af afholde en strømfri dag.
“Dagen skulle være en helt almindelig dag, hvor vi både skulle lave det vi plejer, men også gøre nogle ting lidt anderledes. Dagen startede med morgensamling rundt om bålpladsen og opdeling i arbejdshold, så vi kunne lave en “kaffemaskine” en “opvaskemaskine” og en “stegepande.” Så mens nogle havde almindelig undervisning var der andre der skulle koge vand på bålet til kaffe, the og opvask”, fortæller Mette videre. |
|
 |
| |
Højskole i det fri ...
Højskolens baghave sydede af liv hele dagen og især omkring måltiderne sad både elever og medarbejdere rundt omkring i græsset og på bænke og havemøbler. Der blev talt meget om vores ubevidste vaner og især om hvor afhængig vi er af strøm uden at tænke over det.
På græsplænen havde eleverne fra Livslinjen valgt at opstille nogle gamle lege og spil, som erstatning for det daglige computerspil. Så der lød højlydte kampråb, glædesudbrud og ærgren sig fra den ende af haven. Gik man ned i den anden ende af haven følte man sig næsten sat tilbage i stenalderen, hvor en gruppe mænd sad og diskuterede verdenssituationen og energiforbruget.
På kontoret stod alle computere med sort skærm og der var kun en enkelt telefon åben. Telefonbøgerne blev fundet frem og støvet af og en gammeldags skrivemaskine blev hentet ned fra loftet.
Slankeskolen tog ud på skinnecykler fra assens til Ebberup.
“I går havde i et noget mindre strømforbrug end vi plejer. Ved kun at holde gang det allermest nødvendige såsom køle og fryseanlæg nedsattte vi strømforbruget fra normalt 85 kw pr døgn til 16 kw, så det er virkelig noget der kan mærkes” udtaler skolens pedel Torsten Tadajewski.
|
|
 |
| |
Det er så nemt…
Vi har fået inspiration fra forskellige kanter. Bl.a. havde vi et foredrag med Klimajournalist Thomas Vinge. ”Det er så nemt at gøre en forskel, at jeg brænder for at dele det glade budskab. Når vi er mange, skal vi blot skrue en lille smule på blusset hver især for at nedbringe CO2-udledningen betragteligt, forklarer Thomas Vinge, der i sin egenskab af journalist har arbejdet på Le Monde i Paris, dagbladet Information og senest var FN-presseattaché under COP15 klimakonferencen i København.
|
|
 |
| |
Hva’ så ...
“Vi har alle fået en aha-oplevelse med “nå, nej det kan jeg jo ikke i dag”.
“Det var rigtig hyggeligt i går aftes. Jeg plejer at sidde ved computeren og være på Facebook, men i går spillede vi Matador. Siger Malik fra Almen Linje.
“Vi hyggede os med hinanden og var sammen hele aftenen”, supplerer Gerda fra Kost og Sunhedslinjen.
“Der var en helt speciel stemning på skolen i går” udtaler Mogens Godballe, som er forstander på skolen. “Tempoet gik lidt ned, samtalen kom i centrum og der var en større følelse af fælleskab - ligesom på en højskole i gamle dage”
|
|
|