 |
| |
Pilgrim i Pinsen
tirsdag 26. maj- tirsdag 02. juni
Nordfyns Folkehøjskole arrangerer i samarbejde med Foreningen af Danske Santiagopilgrimme en uge, hvor pilgrimmenes liv kan afprøves. Kurset er tilrettelagt som en kombination af foredrag, daglige vandringer i den fynske natur og et intenst samvær.
Deltagerne bliver introduceret til pilgrimslivet gennem inspirerende foredrag af erfarne pilgrimme, der afdækker pilgrimsvandringens my-sterier. |
|
 |
| |
De daglige vandringer går gennem noget af det smukkeste af Fyns natur og har en længde på 8 til 16 km. Tempoet bliver afpasset efter deltagerne. Hver vandring introdu-ceres med et tema, så man kan afprøve forskellige praktikker til fordybelse under vandringen. Temaeerne præsenteres og uddybes af kursets undervisere, der har flere års erfaring fra såvel lange som korte pilgrimsvandringer i ind- og udland. |
|
 |
| |
Der vil blive lagt vægt på at skabe en atmosfære, som den der findes på den spanske Camino, dvs. vi vil skabe et muntert og intenst samvær. På samme måde som på Caminoen, der fører pilgrimme til Santiago de Compostela, vil spiritualiteten og pilgrimsvandringens fænomener være i centrum, men grundlaget vil være folkeligt. |
|
 |
| |
Underviserne på kurset:
Bent Jul er formand for Foreningen af Danske Santiagopilgrimme og tidligere redaktør af foreningens tidsskrift ”Pilgrimmen”. Han har vandret fra Danmark til Santiago de Compostela i det nordvestlige Spanien, og ligeledes til flere af de klassiske pilgrims-mål i Europa.
Kirsten Mandøe er psykolog og har pilgrimserfaringer primært fra korte vandringer i Danmark, Sverige, Frankrig og Spanien. En del af disse foregik som såkaldte Maria-vandringer.
Begge har erfaringer i kristen spiritualitet og retræter.
|
|
 |
| |
Der bliver tid til fordybelse og der bliver mulighed for individuel rådgivning hos kursets undervisere. Kurset struktur tager behørig hensyn til, at vi går ind i Pinsen.
Der er planlagt en række foredrag
bl. a. med: Henrik Friediger, Kaj Høj-land og Elizabeth Knox-Seith.
Desuden er der højskole- og musiske indslag ved forstander Mogens Godballe og musiklærer Preben Duedal.
Ugen henvender sig til både nybegyndere og erfarne pilgrimme. Herved opstår der mulighed for at skabe et pilgrimsfællesskab med udveksling af erfaringer mellem deltagerne. |
|
 |
| |
Hvorfor pilgrim?
I Danmark har pilgrimsvandringen været gemt væk siden reformationen for 500 år siden. I dag dukker den op og giver det moderne menneske mulighed for at lære sig selv at kende og at finde mål i livet. Dette kursus er for dig, der har fået vakt interessen for pilgrimstanken og som sammen med andre gerne vil afprøve forskellige former for vandring på egen krop. Erfarne pilgrimme kan med fordel deltage i kurset for på den måde at gen-opleve den gode stemning fra Caminoen og samtidigt få stof til fordybelse.
|
|
 |
| |
Tilmelding
Blanketten udfyldes og sendes til højskolen. Et minimum på 1500 kr. betales ved tilmelding. Resten betales senest 4 uger før kursusstart. Beløbet kan overføres via banken til Reg nr 0924 konto nr 9240058429.
Pris
Dobbeltværelse pr. person ….. 3000 kr
Tillæg for enkeltværelse ….....… 750 kr
Prisen er incl. kost og logi.
|
|
 |
|
 |
|