Slankeskolen
Livsstilsklub
 
Unge uden ungdomsuddannelse
 
Take the Future
 
Kulturelle arrangementer
 
Galleri
Elevforeningen

 

Miniaturekursus
29. juli - 4. august 2012

  • En uge med miniaturemøbler og dukkehuse
    - for begyndere og viderekomne
  • Er du nervøs for at starte selv?
    - kom og få et skub i den rigtige retning.
  • Er du øvet?
    - kom og få inspiration til at komme videre med lidt sværere ting.

Kurset indhold

Vi arbejder i skala 1:12 enten efter færdige
modeller eller individuelle ønsker.

Vi har et stort værksted til rådighed, et udvalg af Proxxonmaskiner, små og store rundsave, Hegner dekupørsav, Hegner stiksav, boremaskine og slibegrej. Har du en maskine selv, som du gerne vil arbejde med, så tag den gerne med.

Underviser Susanne Botfeldt har forskellige
træsorter med, men tag endelig selv med, hvad du har. Krydsfiner i 3 og 6 mm kan købes. Der vil også være en bogreol med relevant litteratur.

Underviser

Susanne Botfeldt har arbejdet med de små ting i snart 20 år og har de sidste 11-12 år haft regelmæssig aftenundervisning.

I efteråret 2010 udkom hendes bog om miniature. Susanne har ikke lagt sig fast på nogle specielle opgaver i år, men hun har lavet en del nye ting, som du måske vil prøve kræfter med f.eks. en sigøjnervogn.

Desuden medbringer hun alle de møbler, hun har, så der mulighed for at finde inspiration.

Højskolelivet

Der vil i løbet af ugen være forskellige højskoleaktiviteter som morgensamling og høj-skoleaften. Sideløbende med Miniaturekurset er der andre kurser på skolen, så du møder også andre kursister i løbet af ugen blandt andet til måltiderne.

Indkvartering

Skolen tilbyder indkvartering i enkeltværelser og dobbeltværelser fordelt på stueplan og første sal nogle med bad og toilet på gangen og andre med eget bad og toilet. På tilmeldingsblanketten bedes du anføre hvilken indkvartering, du ønsker.

Har du ikke mulighed for at gå på trapper og gerne vil bo i stueplan, bedes du også anføre dette. Vi forsøger at opfylde dit ønske, men er det ikke muligt, kontakter vi dig.

Medbring

Det vil være en fordel at medbringe et veludstyret penalhus og småt værktøj som file, syle mv.
Desuden arbejdslampe og gerne forskellige træsorter, du ligger inde med.

Tilmelding

Du bedes udfylde den vedlagte tilmeldingsblanket og sende den til os. Kort efter modtager du et brev vedrørende betaling og andre praktiske oplysninger. Ved tilmelding betales 1.000 kr. i depositum og det resterende betales senest 6 uger før kurset.

Du er velkommen til at kontakte højskolen, hvis du har yderligere spørgsmål.

Download

Tilbage til korte kurser